Opskriften lyder ca. sådan:
Brunkager
Ingredienser til 200 stk.
250 g smør i mindre stykker
125 g lys sirup (ca 3/4 dl)
250 g sukker (ca. 3 dl)
1 spsk stødt kanel
1 tsk stødt nellike
100 g smuttede, hakkede mandler
1 3/4 tsk potaske
1 spsk lunkent vand
500 g hvedemel
Tilberedning
Kom smør, sirup og sukker i en stor, tykbundet gryde. Lad det smelte ved jævn varme og under omrøring - det må ikke koge.
Tilsæt kanel, nellike og mandler. Rør blandingen til den er halvkold (ca. 28 C). Opløs potasken i vandet og rør det i sukkermassen sammen med melet lidt efter lidt.
Del dejen i 3 portioner og tril dem til ruller (ca. 4½ cm i diameter). Stil dem tildækket i køleskabet i mindst 1 døgn.
Bag kagerne øverst i ovnen ca. 7 min ved 175 C. Lad dem køle af på en bagerist.




Ingen kommentarer:
Send en kommentar